Stegt gråand med confit af lår - dertil svampe og skysauce
4 personer
2 gråænder
Andefedt
100 g østerhatte
100 g bøgehatte
100 g kajserhatte
1 bundt rukulasalat
100 g babyspinat
1,5 l hønsefond
Smør
Citron
Salt, peber
Dagen før udskæres ændernes bryst og lår. Lårene trækker i saltlage
i et døgn. Næste dag tages lårene op af saltlagen og skylles i
vand. De koges møre i andefedt. Herefter tages de op og
nedkøles.
Svampe renses for sand, og rukula og spinat skylles 3
gange i vand. Svampene sauteres af med lidt smør, salt og peber og
tilsættes herefter rukula og spinat. Fonden nedkoges med lidt smør
og tilsmages med lidt citronsaft. Andebryst og lår brunes af på
panden.
Bryst steges færdig i oven ved 130 grader og til kødet har en
temperatur på 60 grader (center). Lår varmes i ovnen i 6 min. ved
170 grader.
God fornøjelse!