Chokolade-sommerfuglekager
12 stk.
125 g
blødgjort smør
125 g sukker
150 g mel
1 tsk. bagepulver
2 store æg
2 spsk. kakao
25 g smeltet chokolade
Citronsmørcreme:
100 g blødgjort smør
225 g sigtet flormelis
Reven skal af 1 1/2 citron
1 spsk. citronsaft
Flormelis til glasur
Kom alle ingredienserne til kagerne - bortset fra den smeltede
chokolade - i en stor røreskål, og rør det sammen med en håndmixer,
indtil dejen er glat. Rør derefter den smeltede chokolade i.
Fyld papirforme trekvart op med dej. Bag dem i en forvarmet ovn ved
180 grader i 15 minutter.
Flyt chokoladekagerne over på en bagerist og lad dem køle af.
Nu laves citronsmørcremen. Kom smør i en røreskål og rør, til
massen er luftig. Tilsæt gradvis flormelis under omrøring. Rør den
revne citronskal i og hæld citronsaften i lidt efter lidt - rør
godt.
Når kagerne er kølet af, skæres toppen af hver kage med en
savtakket kniv. Skær hver kagetop i to halvdele. Sprøjt smørcremen
over den overskårne overflade på kagerne og læg de to halve fra
kagetoppen ovenpå. Drys flormelis over kagerne.
God fornøjelse!