Almindelige betingelser for ophold på Skanderborg Kursus- og konferencecenter
Nedenstående er et uddrag af bestemmelserne i "Almindelige
Betingelser for Finanssektorens Uddannelsescenters ydelser mv." som
godkendt på generalforsamlingen den 15. marts 2010.
Generelt
Bestemmelserne i nedenstående finder anvendelse i forbindelse
med FUs hotelydelser og eller konferenceydelser samt ydelser i
forbindelse hermed.
Hotel- og eller konferenceydelser og lignende over for
privatpersoner reguleres ligeledes af samme bestemmelser.
Bestilling, genbekræftelse
Såfremt det fremgår af FUs bekræftelse af aftalen, at denne skal
genbekræftes af Kunden, er aftale først bindende, når sådan
skriftlig genbekræftelse er kommet frem til FU.
Afbestilling
Afbestilling af aftalte hotel- og eller konferencefaciliteter
og lignende kan alene ske skriftligt.
Ved afbestilling af aftalte hotel- og eller
konferencefaciliteter og lignende vil der ske fakturering af det
afbestilte ophold mv. som en andel af den samlede aftalte pris
afhængig af, hvornår FU modtager bestillingen, og hvornår levering
af ydelsen skulle have været påbegyndt efter følgende
retningslinjer:
- Afbestilling tidligere end 8 uger før; 0% faktureres
- Afbestilling mellem 4 og 8 uger før; 40% faktureres
- Afbestilling mellem 14 og 27 dage før; 60% faktureres
- Afbestilling mellem 2 og 13 dage før; 80% faktureres
- Afbestilling dagen før og senere; 100% faktureres
Såfremt FU fra Kunden modtager skriftlig meddelelse om
reduktion af et aftalt antal ophold med maksimalt 10%, senest to
hverdage før leveringen skulle have været påbegyndt, vil der alene
blive faktureret for det faktiske antal ophold. Hvis reduktionen
modtages senere eller er større end 10%, faktureres efter
retningslinjerne i pkt. J.3.2 for hvert afmeldt ophold - jf.
"Almindelige Betingelser".
Modtages afbestilling af enkeltpersoners deltagelse i kurser,
seminarer og workshops senest kl. 16.00 hverdagen før afholdelse,
faktureres ophold ikke.
Ændring af aftalt ophold, leje af konferencefaciliteter mv. kan
kun ske med FUs skriftlige godkendelse. Ændring af de(n)
person(er), der skal modtage FU's ydelse, kan dog ændres uden FUs
accept, jf. også pkt. J.3.6 i "Almindelige Betingelser".
FU er til enhver tid berettiget til at ændre de aftalte
ydelser, forudsat den leverede ydelse i det væsentligste
fortsat opfylder Kundens behov
Priser
FUs priser vedrørende hotel- og konferenceydelser fremgår af
Skanderborg Kursus- og konference-centers hjemmeside, www.skkc.dk eller oplyses ved
henvendelse til FU.
God orden
Kunden, hvormed ligestilles de personer, hvortil Kunden har
bestilt ophold, konferencefaciliteter mv., er forpligtet til at
overholde det til enhver tid gældende ordensreglement for FU.
Herunder skal Kunden og de personer til hvem Kunden har bestilt
ophold, konferencefaciliteter mv., til enhver tid efterkomme
rimelige forskrifter givet af FU's personale.
Ansvar
Kunden er til enhver tid ansvarlig over for FU for
erstatningspådragende adfærd fra Kundens deltagere, herunder
skade eller krav opstået som følge af manglende overholdelse af
ordensreglementet.
Almindelige Betingelser for Finanssektorens
Uddannelsescenters ydelser mv.